E-handelsarkitektur til enterprise-virksomheder: nøgleprincipper og strategier

Hvis du driver en større e-handelsvirksomhed, er den e-handelsarkitektur, du vælger at bruge, et af de mest strategiske valg, du skal træffe om din onlinebutik. Da de første e-handelsløsninger blev udviklet, blev de typisk bygget med en monolitisk tilgang, og sådan fortsatte det mange år frem. Her blev teknologien opdelt i forskellige “lag”, som arbejdede sammen om at skabe den samlede købsoplevelse. Ved at se arkitekturen på den måde får man en god forståelse af, hvordan nyere typer arkitektur fungerer i dag.

Vi bruger en eksklusiv online modeforhandler som eksempel til at guide dig gennem de tre lag, der typisk udgør en monolitisk e-handelsarkitektur.

1. Præsentationslaget

Det øverste lag i arkitektur til en webshop er præsentationslaget. Det er her, dine kunder møder din butik. I vores eksempel med en online modebutik dækker præsentationslaget alt det, kunden ser, når de browser eller søger efter tøj på din webshop. Alt fra billeder og skrifttyper til knapper og menuer leveres af teknologien i præsentationslaget, som oftest er HTML, CSS og JavaScript.

2. Forretningslogik-, applikations- eller servicelaget

Det næste lag er forretningslogiklaget, som også kaldes applikationslaget eller servicelaget. Her ligger butikkens kernefunktioner, som fx lagerstyring, kampagner, betalingsflow og prissætning. En kunde, der besøger vores online modebutik, interagerer med forretningslogiklaget, når de ser en personaliseret kampagne, får vist anbefalede produkter på baggrund af tidligere køb eller bruger et gemt betalingskort til at gennemføre en ordre.

3. Datalaget

Det sidste lag i en e-handelsarkitektur er datalaget. Det er her al information gemmes og hentes, ofte i relationelle databaser, og kunderne er aldrig direkte i kontakt med det lag. Hvert køb, vores kunde foretager, gemmes sammen med navn, adresse og andre vigtige oplysninger i datalaget. Når kunden logger ind for at handle igen, hentes deres data frem og bruges i de andre lag.

I takt med at kunderne får højere forventninger og gerne vil handle på tværs af flere kanaler, udvikler virksomheder deres arkitektur hurtigere end nogensinde før. Ny teknologi gør det muligt at bygge videre på de monolitiske lag med API’er og andre værktøjer og skabe smartere, hurtigere og mere moderne købsoplevelser. En nyere IDC-rapport viser, at 67 % af virksomhederne enten er i gang med at ændre deres arkitektur eller har planer om at gøre det for at være klar til fremtiden.

I resten af artiklen kigger vi nærmere på fire typer arkitektur til webshops og deres fordele og ulemper. Derefter gennemgår vi, hvordan du vælger den rigtige platform til netop din e-handelsarkitektur.

Hvad er de forskellige typer e-handelsarkitektur?

Tidligere kiggede vi på de tre lag i en monolitisk arkitektur. Det er en god ramme til at forstå, hvordan de tekniske dele af e-handel spiller sammen. I dag kan de samme lag samles eller deles op på flere måder alt efter budget, kundebase, it-ressourcer og forretningsmål.

Et monolitisk system

De fleste alt-i-én e-handelsplatforme er stadig monolitiske systemer. I et monolitisk system er alle tre lag tæt forbundet, og de er bygget som én samlet løsning. Det er mindre fleksibelt, men til gengæld enkelt at arbejde med og passer godt til virksomheder, der har relativt simple digitale behov, og som ikke har brug for en stor teknisk drift.

En headless løsning

Med en headless løsning bliver datalaget adskilt fra de andre lag. Datalaget fungerer som backend, mens resten udgør frontend. Data sendes typisk frem og tilbage mellem backend og frontend via API-kald. Med en headless arkitektur får virksomheder mere fleksibilitet og hurtigere udviklingstider, da ændringer i frontend ikke nødvendigvis kræver ændringer i backend – og omvendt.

Et modulært system

En anden måde at dele lagene op på er et modulært system. Her bliver funktioner og features brudt op i genanvendelige moduler, som er klar til brug. Udviklere kan nemt tilføje, opgradere eller udskifte funktioner ved at vælge og integrere nye moduler. Ved at bruge præintegrerede moduler kan du komme hurtigere på markedet, samtidig med at du bevarer fleksibilitet til at bruge tjenester fra forskellige leverandører.

En tilgang med microservices 

Den mest fleksible tilgang til e-handelsarkitektur er at dele alt op i små, uafhængige komponenter, kaldet microservices. Hver service håndterer typisk én funktion, og udviklere har meget god kontrol over, hvordan de skaleres og opdateres. Det betyder, at du kan øge kapaciteten i udvalgte dele af løsningen uden at ændre eller påvirke resten. Denne tilgang giver mest mening for forhandlere med store, erfarne interne udviklingsteams, hvor hurtig innovation er høj prioritet.

Monolitisk vs. microservices

En god måde at forstå forskellen er at se monolitisk og microservices som to yderpunkter inden for arkitektur til webshops. Monolitisk arkitektur er den mindst fleksible, men også den mest enkle at drive og vedligeholde. Microservices-arkitektur er den mest fleksible, men den kræver til gengæld en stor teknisk investering og mere kompleks styring.

Hvorfor bruge en monolitisk arkitektur til e-handel?

I et monolitisk system er alle lag og funktioner i din e-handelsarkitektur bundet tæt sammen og integreret. Det er derfor den løsning, der er mest ligetil for mange onlineforhandlere, når det kommer til vedligeholdelse. Monolitiske systemer havde tidligere en del begrænsninger, men udbydere som Shopify tilbyder i dag komplette platformsløsninger med robust og fleksibel funktionalitet fra starten.

Fordele ved monolitisk arkitektur

Der er flere fordele ved at vælge en monolitisk arkitektur, og det gælder ikke kun for mindre virksomheder, der lige er startet. Større virksomheder kan også bruge en monolitisk løsning strategisk til fx at lancere nye produkter eller teste nye brandkoncepter.

• Hurtigere fra idé til lancering: Da alt i et monolitisk system er fuldt integreret, kan virksomheder bygge og lancere en butik i løbet af meget kort tid. Under COVID brugte Heinz fx Shopifys komplette platformsløsning til at lancere en onlinebutik på kun 7 dage og levere direkte til folk derhjemme.
• Lavere tekniske krav: Når din e-handelsfunktionalitet er konfigureret på forhånd og integreret, behøver du ikke et stort teknisk setup internt. Monolitiske arkitekturer er nemmere at overvåge, fejlfinde og vedligeholde, og mange e-handelsplatforme håndterer det meste for dig.
• Mere omkostningseffektivt: Udviklere, ingeniører og andre tekniske specialister er dyre at ansætte og fastholde. Komplette monolitiske platformsløsninger er bygget til, at alt spiller sammen fra start, så du er langt mindre afhængig af specialiseret udviklerkompetence.

Ulemper ved monolitisk arkitektur

Selvom monolitiske systemer kan være en stærk og hurtig måde at komme i gang på, har de også visse begrænsninger. Det gælder især når du vil skalere og innovere.

• Mangel på fleksibilitet: Hvis du vil ændre én del af et tæt integreret system, kan andre dele blive påvirket. Mulighederne for at tilpasse eller bygge om er begrænsede, medmindre du er klar til at genopbygge og rulle hele løsningen ud igen.
• Udfordringer med skalering: Det er svært at skalere enkelte dele i et monolitisk system. Du ender ofte med at skulle øge kapaciteten på hele systemet, selvom det kun er fx lager eller betalingsflowet, der har brug for flere ressourcer.
• Svært at arbejde uafhængigt: Hvis du gerne vil arbejde med flere udviklingsteams på samme tid, er alle typisk låst til den samme kodebase. Det kan gøre udvikling og udrulning langsommere, da ændringer i én del kan påvirke resten.

Hvorfor bruge en microservices-arkitektur til e-handel?

Når brands udvider og gerne vil skrue op for innovationen, støder de ofte på begrænsninger i en monolitisk eller mere klassisk e-handelsarkitektur. En microservices-arkitektur, kombineret med et stærkt internt techteam, kan give hurtigere udviklingstider, mere agilitet og mulighed for meget avanceret tilpasning.

Fordele ved microservices-arkitektur

Inden for e-handel bruges microservices-arkitektur typisk mest effektivt af store, teknisk stærke virksomheder, hvor innovation er en høj prioritet. Arkitekturen giver udviklingsteams mulighed for at sammensætte stort set alle kombinationer af frameworks, kodebaser, udbydere og værktøjer og bygge en unik, skræddersyet tech stack.

• Konkurrencefordel og agilitet: Hvis en større forhandler vil have mulighed for at kunne tilpasse sig hurtigt til ændringer på markedet, kan microservices være et godt valg. Da de enkelte services kun er løst forbundet, kan teams bygge og lancere nye funktioner hurtigt uden at skulle ændre hele systemet.
• Skalerbarhed på komponentniveau: Udviklere kan udvide én specifik funktion, uden at alt andet skal følge med. En forhandler kan fx vælge at udvide sit produktkatalog for at håndtere flere visninger på samme tid, uden at det kræver, at hele databasen eller webserveren skaleres op.
• Mere frihed for udviklerne: Med en microservices-arkitektur kan forskellige udviklerteams arbejde mere uafhængigt af hinanden. Det gør det meget nemmere at arbejde hurtigt og bruge de værktøjer og teknologier, der passer bedst til den enkelte service.

Ulemper ved microservices-arkitektur

Der er dog også visse udfordringer med microservices, og de hænger især sammen med øget kompleksitet. Når funktionalitet bliver delt op i mange små tjenester, mindsker du risikoen for ét centralt sted, hvor alt kan gå galt, men du øger til gengæld risikoen for mange små driftsforstyrrelser, efterhånden som antallet af services stiger.

• Høj start- og driftsomkostning: Det kræver både tid og penge at implementere eller migrere til en microservices-arkitektur. Hver ny funktion og service skal udvikles, integreres og drives separat.
• Kompleks vedligeholdelse og overvågning: En fuldt distribueret microservices-arkitektur kræver omfattende overvågning og løbende fejlsøgning. Det kan være meget tidskrævende at sikre, at alle services spiller sammen og kører stabilt, især når der kommer nye services til, eller hvis eksisterende opgraderes.
• Krav til tekniske kompetencer: Det kan være svært at finde og fastholde de specialiserede fagfolk, der kan håndtere en kompleks kombination af værktøjer, frameworks og systemer. Den udfordring bliver endnu større i takt med, at du får flere services og integrationer i din løsning.

Composable og headless e-handelsarkitektur

Headless arkitektur og composable systemer er en måde, du kan få mere fleksibilitet end i et klassisk monolitisk system, uden at tilføje den kompleksitet, der ofte er forbundet med microservices. Med en headless arkitektur bliver backend og frontend skilt ad og kommunikerer med hinanden via API’er. Oven på det kan du så bygge din frontend med composable eller modulære komponenter.

Hvorfor bruge en composable arkitektur til e-handel?

Hvis en virksomhed gerne vil samle e-handelsfunktioner fra flere forskellige udbydere, men ikke ønsker at opbygge alting fra bunden, kan en composable arkitektur være et godt valg. Composable systemer gør det muligt for udviklere at bruge færdigbyggede komponenter fra forskellige leverandører i stedet for at udvikle alt selv. I praksis kan de blande og matche komponenter, forkorte udviklingstiden og gøre løsningen mere agil.

Fordele ved composable arkitektur

• Nem integration: Med en composable arkitektur kan udviklere hurtigt vælge og integrere de bedste komponenter på markedet. Onlineforhandlere kan bruge det til hurtigt at tilføje eller opgradere funktioner, der forbedrer købsoplevelsen.
• Fleksibilitet og agilitet: Markedet ændrer sig hurtigt, og det samme gør kundernes forventninger. Med en composable arkitektur har udviklerne i praksis et sæt byggeklodser, de kan kombinere og udrulle uafhængigt af backend-systemerne.
• Effektiv skalerbarhed: Da komponenterne kun er løst forbundet, kan de skaleres enkeltvis. Det gør ressourceforbruget mere effektivt, da du ikke behøver at udvide hele systemet, hvis det kun er én komponent, der kræver flere ressourcer.

Ulemper ved composable arkitektur

Mange af fordelene ved en composable arkitektur kan også blive til udfordringer, efterhånden som løsningen bliver mere omfattende. En arkitektur, der består af mange komponenter fra forskellige leverandører, kan give en stærk købsoplevelse, men den kan også være vanskeligere at styre.

• Øget kompleksitet ved skalering: Når centrale e-handelsfunktioner afhænger af flere forskellige leverandører, bliver din samlede løsning mere kompleks. Det kan betyde højere udviklingsomkostninger og mere teknisk tid brugt på drift og koordinering i stedet for på innovation.
• Afhængighed af leverandører: Hvis vigtige funktioner bygger på komponenter fra specifikke leverandører, risikerer du leverandør-lock-in, altså at blive låst fast til en bestemt leverandør. Det kan efterhånden gøre det dyrere at skifte eller forhandle, og hvis en kritisk tjeneste hos en leverandør går ned, kan det påvirke hele din butik.
• Integrationer, der kræver ekstra vedligeholdelse: Selvom composable arkitektur gør det muligt at blande og matche komponenter, er der ingen garanti for, at alt fungerer problemfrit sammen fra start. Det kan kræve ekstra arbejde at sikre, at integrationerne fungerer stabilt og ikke går ud over performance.

Hvorfor bruge en headless arkitektur til e-handel?

Nutidens onlineshoppere forventer personaliserede oplevelser, mulighed for at shoppe på tværs af kanaler og gode, visuelle produktoplevelser. Når forhandlere lever op til de forventninger, kan det mærkes direkte på omsætningen. En undersøgelse fra Epsilon viste fx, at forbrugere er 80 % mere tilbøjelige til at købe, når brands tilbyder en personaliseret oplevelse. Derfor vælger mange brands en headless arkitektur for at kunne levere stærke, omnichannel kundeoplevelser.

Fordele ved headless e-handel

Når du skiller frontend-præsentationslaget fra backend-funktionerne, giver en headless e-handelsarkitektur dig meget mere fleksibilitet. Flere og flere virksomheder vælger headless for at drive vækst og øge engagementet hos kunderne.

• Problemfri forbindelser: En headless arkitektur kan bygges med systemer, der er skabt til at kommunikere sammen og integrere med tredjepartsløsninger. Det gælder især, når den kører på en platform som Shopify. Det gør det nemmere og hurtigere for udviklere at tilføje nye features og forbedringer.
• Omnichannel-muligheder: Med en headless arkitektur kan du designe og levere købsoplevelser, der er skræddersyet til forskellige kanaler som fx e-mail, sociale medier, mobilapps og digitale oplevelser i butikker.
• Hurtigere innovation: Når frontend og backend er adskilt, kan forskellige teams arbejde mere uafhængigt. Det kan forkorte udviklingstiden, gøre det nemmere at teste nye idéer og skabe et stærkere fundament for løbende innovation.

Ulemper ved headless e-handel

Hvis du kommer fra en monolitisk eller klassisk fuld-platform arkitektur, er den største ulempe ved headless typisk, at det er mere komplekst. En løsning, hvor frontend og backend er skilt ad, kræver mere arbejde for at sikre, at alting hænger sammen.

• Større behov for tekniske ressourcer: En headless arkitektur stiller ofte højere krav til tekniske kompetencer end et monolitisk system. Dine teams skal bruge mere tid på at holde systemerne synkroniseret, efterhånden som din arkitektur bliver mere distribueret.
• Afhængighed af API’er: De fleste headless arkitekturer bruger API’er til kommunikationen mellem frontend og backend. Hvis der opstår problemer med API’ernes performance eller stabilitet, kan det hurtigt påvirke både brugeroplevelsen og salget.
• Mere drift og overhead: Hvis din virksomhed bruger en headless arkitektur til at drive flere forskellige frontends på tværs af kanaler, kræver de hver især udvikling, vedligeholdelse og support. Det kan øge den samlede driftsomkostning og kompleksitet.

Hvad er den bedste arkitektur til e-handel?

Alle virksomheder er forskellige, og de tekniske krav ændrer sig løbende og nogle gange temmelig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du kigger grundigt på både dine nuværende og fremtidige behov, dine forretningsmål og de ressourcer, du har til rådighed, før du vælger arkitektur til din webshop. Det er de faktorer, der i sidste ende bør afgøre, hvilken e-handelsteknologi du vælger.

Uanset hvilken e-handelsarkitektur og tech stack der passer bedst til din forretning, er valget af platformsudbyder afgørende. Det er bedst at undgå en platform, der låser dig fast i en bestemt arkitektur, binder dig med en lang kontrakt eller kræver, at du konstant hyrer dyre, specialiserede udviklere.

Den rigtige platform til din virksomhed er bygget til fleksibelt at understøtte den arkitektur, du arbejder med lige nu, og den, du måske vil udvikle til senere. Platforme som Shopify gør, at du har mulighed for at bevæge dig fra én arkitektur til en anden uden en tung migreringsproces. Modebrandet AJE renoverede fx deres onlinebutik, lancerede en stærkere mobiloplevelse og udbyggede funktionaliteten, samtidig med at de blev på Shopify.

Med Shopify kan du vælge den model, der passer bedst til din forretning: fuld-platform, headless eller composable commerce. Samtidig sørger Shopify for, at du kan bruge populære komponenter som Shop Pay (en hurtigere betalingsproces) på tværs af de forskellige typer arkitektur. Som forhandler på Shopify får du også adgang til et af de bedst konverterende betalingsflow på nettet.

Sådan evaluerer du din nuværende e-handelsarkitektur

Et kritisk kig på din nuværende arkitektur kan hjælpe dig med at vurdere, om der er behov for ændringer og i givet fald hvilke. Start med at kigge på dine nuværende og fremtidige forretningsbehov, og hvordan dine kunders adfærd og forventninger kan udvikle sig. Derefter kan du vurdere, hvor skalerbar, fleksibel og hurtig din nuværende løsning er, og om den kan følge med de mål, du har sat dig for fremtiden.

Selv hvis arkitekturen grundlæggende fungerer, kan platformsudbyderen stadig være en begrænsning. Her er nogle spørgsmål, der er gode at stille, når du vurderer din e-handelsplatform:

1. Reducerer platformen dine samlede ejeromkostninger både på omsætning og bundlinje?
2. Øger eller begrænser platformen din fleksibilitet, agilitet, og hvor hurtigt I kan komme på markedet?
3. Låser den dig fast i en bestemt arkitektur eller en langvarig kontrakt?
4. Understøtter platformen en infrastruktur, der er bygget til innovation?
5. Hvor mange valgmuligheder får du, og er det nok til dine behov?
6. Kan platformen håndtere omfanget af din forretning, også når du vokser?
7. Investerer platformen løbende i forskning og udvikling?
8. Er den repræsenteret i fx Gartners Magic Quadrant™?
9. Hvor stor en del af din branche eller sektor bruger allerede platformen?
10. Hvor mange færdige standardfunktioner får du, og hvor meget skal udvikles fra bunden?
11. Hvordan fungerer platformen sammen med andre systemer og platforme, du bruger i dag?