Mit navn er Sara Mote, og jeg grundlagde MOTE-bureauet i 2014. Vi arbejder med e-handel og leverer skarpt design, moderne teknologi og høj service til et marked, der hele tiden ændrer sig. Som webudvikler har jeg fået smag for innovation og et fokus på at bygge hjemmesider for brands, der vil skabe varige relationer til deres publikum. Her er nogle indsigter fra mine 26 års erfaring.
Når du går i gang med design af Shopify-webshop, er målet at skabe noget, der både er smukt og strategisk. Shopify gør det nemt at opbygge en webshop, der rammer begge dele, også selvom du ikke har erfaring med programmering eller design.
Shopify er en af de førende e-handelsplatforme, hvor du kan opbygge en online butik med temaer, du kan tilpasse. Alle Shopify-hjemmesider har et hurtigt betalingsflow med ét klik og AI-funktioner, der hjælper med produktbeskrivelser, svar på ofte stillede spørgsmål og e-mails til markedsføring.
Værktøjerne er nemme at bruge, så du hurtigt kan begynde at sælge fra en side, som du selv opbygger, og du har mulighed for at hyre en professionel designer senere, når din Shopify-butik vokser.

Table of contents
Sådan designer du en Shopify-hjemmeside
- Skab din brandidentitet
- Vælg dit tema
- Tilføj brandelementer
- Tjek ydeevnen
- Fokuser på dit udvalg
- Skab sammenhæng på tværs af kanaler
Når du designer din Shopify-hjemmeside, er det vigtigste at etablere en solid baseline, så du skaber en hjemmeside med fokus på ydeevne og brugervenlighed, der samtidig tydeliggør dit brand, så du skiller dig ud fra starten.
Her er den bedste måde at gribe designet af din Shopify-hjemmeside an på:
1. Skab din brandidentitet
Før du går i gang med selve opbygningen af din webshop, skal du tage nogle klare valg for dit brand. Hvis du allerede har retningslinjerne på plads, er du godt på vej. Hvis du ikke har, er det tid til at få styr på typografi, farver og logo.
Typografi
Vælg en skrifttype, der er nem at læse, og som har personlighed. Et godt valg er Basic Commercial fra Shopifys skrifttypebibliotek. Den er gratis, har et eksklusivt udtryk og bruges bl.a. af luksusbrands som The Row. Typografi bærer meget af udtrykket. Dit valg påvirker også sidens layout og rytme, så start med at vælge skrifttype og byg resten af designet op omkring den.
Farve
Farver former både følelsen af dit brand og måden, indholdet læses på. Paletter med høj kontrast er ofte de nemmeste at læse og finde. En simpel palet som fx sort og hvid kan sagtens udtrykke karakter. Vælg specifikke nuancer som fx kulsort og en varm offwhite, for at styre stemningen.
Logo
Dit logo er et afgørende element i opbygningen af brandgenkendelse. Brug tid på at skabe dit logo. Det bør være enkelt, mindeværdigt og formidle essensen af dit brand. Hvis du overvejer at arbejde med en designer, kan du få udarbejdet flere retninger og finpudse det bedste valg. Hvis du har et stramt budget, kan et online logoværktøj hjælpe dig i gang.

2. Vælg dit tema
Shopify Theme Store byder på masser af muligheder, og her kan du også finde betalte temaer, der koster op til 450 USD. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, kan du prøve Dawn. Dawn er et gratis tema, der fungerer rigtig godt på mobiltelefoner, hvilket er vigtigt for konvertering. Det er en rigtig god baseline for en professionel Shopify-butik og et godt udgangspunkt for design af Shopify-webshop.
Når du sammenligner temaer, bør du overveje:
Dit budget
Hvis du er en ny virksomhedsejer med begrænsede midler, kan du starte med et gratis tema og se, hvor langt du kan komme. Du kan altid opgradere til et premium-tema, når forretningen vokser. På det tidspunkt har du også en bedre idé om, hvilke funktioner du vil betale for. Hvis du vil have flere features uden at skulle hyre en designer, kan et premium-tema være en stærk løsning.
Størrelse på produktkataloget
Antallet af produkter påvirker dit valg. De fleste gratis og betalte temaer understøtter mere end 200 produkter. Nogle kvalitetstemaer som Dawn har et maksimum omkring 199 produkter, og der findes enkelte temaer til helt små kataloger med op til 9 produkter. I Shopify Theme Store kan du filtrere efter katalogstørrelse.
Webstedsfunktioner
Hvis din butik har brug for noget bestemt som fx fast navigation, video eller hurtigt køb, kan du bruge søgefeltet i Theme Store til at finde temaer med netop den funktion.
Mobiloplevelse
Hvis det meste af trafikken kommer fra mobil som fx via Instagram eller TikTok, er det klogt at prioritere hastighed frem for tunge effekter som video eller en stor menu. Mange mobilbrugere benytter slet ikke de elementer, og de forlader siden, hvis den er for langsom til at indlæse. Det kan også forbedre din synlighed og placering i søgemaskiner (SEO). Når du tester temaer, skal du huske at prøve demoversionen på din telefon.

3. Tilføj brandelementer
Når du har valgt dit tema, er næste skridt at give din webshop et tydeligt udtryk. Her kan du se, hvordan du tilføjer brandelementer til din Shopify-hjemmeside:
Tilføj dit logo og brandfarver
Gå til Indstillinger > Generelt i din Shopify-admin, og klik på Administrer under Brandaktiver. Her kan du uploade dit logo i de rette formater og definere dine primære og sekundære farver. Når farver og logo er sat op, anvendes de automatisk på dit tema og på andre kanaler via Brand API, så du får en rød tråd på tværs af butikken, produktfeeds og markedsføring.
Tilpas dit tema
Åbn temaeditoren under Online butik > Temaer, vælg det aktuelle tema og klik på Tilpas. I temaindstillingerne kan du arbejde med typografi, knapper, afstande, sektioner og moduler, så layoutet passer til din stil. Små justeringer i mellemrum og skriftstørrelser kan gøre stor forskel for læsbarheden.
Skab en brandet betalingsoplevelse
De små elementer i betalingsprocessen påvirker tilliden. Derfor er det en god idé at tilpasse kassen, takkesiden og ordrestatussiden, så de matcher resten af din webshop. Du kan tilføje logo, justere farver og skrifter og sikre, at tonen i teksterne er den samme som på resten af siden. Det gør, at købsoplevelsen føles mere tryg og øger sandsynligheden for, at kunden vender tilbage. Du finder indstillingerne i Shopify-admin under Indstillinger > Checkout > Tilpas.
Rediger dine e-mailskabeloner
Ordrebekræftelser og forsendelsesopdateringer er værdifulde kontaktpunkter. I stedet for standardbeskeder kan du lave brandede e-mails under Indstillinger > Notifikationer > Kundenotifikationer > Tilpas e-mail-skabelon. Tilføj logo og farver, så det er tydeligt, hvem afsenderen er. Du kan skrive korte, hjælpsomme tekster, der passer til din stemme. Du kan fx linke til guides, korte svar på ofte stillede spørgsmål eller tips til at komme godt i gang. Sørg for, at du indarbejder sproget og tonen af dit brand i dine e-mails, da det også er med til at styrke relationen til dine kunder.
Brug billeder med omtanke
En simpel, intuitiv hjemmeside behøver ikke at være kedelig. Et enkelt design kan stadig udtrykke masser af personlighed, hvis billedstilen er ensartet. Brug produktbilleder og livsstilsfotos, der passer til dit brand, og hold en fast linje i lys, beskæring og baggrunde. Du kan fx fotografere alle produkter mod den samme baggrund og under samme lys, så præsentationen af varerne fremstår ensartet. Gode billeder øger tilliden og hjælper kunderne med at vurdere kvalitet og materiale. Farver, teksturer og rekvisitter kan også være med til at understøtte den stemning, du vil skabe omkring dit brand.

4. Tjek ydeevnen
Selv den flotteste webshop mister sin effekt, hvis den er langsom til at indlæse eller hopper rundt på skærmen. Derfor bør funktionaliteten være en topprioritet, når du arbejder med design af Shopify-webshop. En hurtig, stabil side giver en bedre brugeroplevelse, højere konvertering og ofte bedre synlighed i søgeresultater.
Google måler webydelse via core web vitals, som dækker indlæsningshastighed, interaktivitet og visuel stabilitet. Hvis tallene er svage, kan besøgende blive utålmodige, forlade siden og i værste fald slet ikke finde dig, fordi søgemaskiner nedprioriterer langsomme sider. Du kan se dine core web vitals i Shopify-admin under Salgskanaler > Online butik > Temaer.

En af fordelene ved at bruge et minimalistisk tema som Dawn er, at det er højtydende fra starten. (Alle Shopify-temaer er blevet vurderet for hastighed og pålidelighed.) Hvis du starter fra en solid baseline for ydeevne, vil det være let at se, hvordan ændringer påvirker dine core web vitals.
Et minimalistisk tema som Dawn performer typisk godt fra start, og alle Shopify-temaer er testet for hastighed og pålidelighed. Det giver en solid base, hvor du tydeligt kan se effekten af ændringer. Videoer og store billeder kan være stærke redskaber, men de fylder meget og kan påvirke indlæsningshastigheden. Smykkebrandet Jacquie Aiche løste udfordringen for brugere med langsomt internet ved at vise et billede som pladsholder, så oplevelsen var stabil, uanset hastigheden.
Videoer, store billeder og andre visuelle elementer er ikke de eneste ting, der kan påvirke indlæsningshastigheden. Tredjepartsapps og plug-ins kan tilføje smarte features, men for mange integrationer kan gøre siden langsommere.
Vurder, hvilke funktioner der er vigtige nok til, at du kan acceptere lidt lavere hastighed, og hvor du i stedet bør stramme op, så den samlede oplevelse med dit brand på siden bliver bedre.
5. Fokuser på dit udvalg
Som ejer af en online butik kan du påvirke kundernes valg gennem den måde, du præsenterer varerne på. Udvælgelse og sammensætning af dit sortiment er kernen i god e-handel. Eksperter i forbrugeradfærd kalder det valgarkitektur, som er et begreb fra Richard Thaler og Cass Sunsteins bog Nudge. Det handler kort sagt om at gøre det nemt at vælge rigtigt.
Her er et eksempel på valgarkitektur: Du har en kollektion med nye varer. I stedet for at vise dem i standardrækkefølge, flytter du rundt på rækkefølgen, så produkter, der klæder hinanden, vises side om side. Det gør det nemmere for kunden at se helheder og sætte ting sammen.
Den slags gennemtænkt udvælgelse skaber tillid. Tanken kan hurtigt blive: “Hvis de har gjort sig umage med at sætte siden med nyheder op, gør de sig nok også umage med min ordre.” Shopifys temaeditor med træk og slip-funktionen gør det nemt at flytte rundt på produkter og billeder, så du kan finpudse oplevelsen i dit design af Shopify-webshop.
Dine kollektionssider er ikke det eneste sted, du kan kuratere. Med Shopifys Search & Discovery-app kan du også vise komplementære varer på hver produktside. Hvis du fx sælger tøj, og en kunde kigger på en T-shirt, kan du foreslå bukser og en jakke, der matcher. Det opbygger troværdighed og kan samtidig løfte den gennemsnitlige ordreværdi.

6. Skab sammenhæng på tværs af kanaler
Din Shopify-butik er sjældent det eneste sted, kunderne møder dit brand. Hvis du bruger sociale medier eller andre platforme, bør du inkorporere din butik som en del af en samlet strategi på tværs af kanaler. Målet er en oplevelse, der er sammenhængende, uanset hvor kunden starter.
Hvis du fx kører en influencer-kampagne på Instagram, kan du vise det samme billede eller den samme stil på forsiden af din webshop. Kommer kunden ind via Instagram, vil oplevelsen føles genkendelig, forventningerne bliver indfriet, og det opbygger tillid hurtigere. Den røde tråd i udtrykket styrker helheden i dit webshop-design.

I Shopify App Store kan du finde apps, der forbinder din Shopify-side med kanaler som Instagram og TikTok, så du kan styre kampagner samlet fra din Shopify-admin.
Når alt er samlet ét sted, bliver det meget nemmere at rulle ændringer i branding ud på tværs af alle kanaler.
Hvornår skal du hyre en designer til din Shopify-butik?
Efterhånden som dit brand vokser, kan det give bedre mening at få hjælp i stedet for selv at styre hele hjemmesiden.
Det kan være tid til at hyre en designer til din Shopify-webshop, hvis:
- Den tid, du bruger på at arbejde på siden, stjæler fokus fra vigtige opgaver i butikken som produktdesign, sammensætning af sortiment eller ledelse af personale
- Dit Shopify-tema ikke længere dækker dine behov
- Du er i gang med et rebrand og vil have en ny hjemmeside, der matcher
En dygtig designer eller udvikler kan følge dig, efterhånden som brandet vokser, og løbende kigge på dine data for at anbefale justeringer eller ting, der skal laves om i dit design. De kan også skabe skræddersyede funktioner, som du ikke finder i en standardskabelon, når dine behov bliver mere komplekse. Det kan løfte både brugeroplevelsen og dit design af Shopify-webshop.
Ofte stillede spørgsmål om design af Shopify-webshop
Hvor meget koster det at opbygge en Shopify-hjemmeside?
Du kan skabe en Shopify-side med eget domæne fra 24 euro om måneden med det grundlæggende Shopify-abonnement, som har det meste af det, du har brug for som selvstændig virksomhedsejer. Prisen på abonnementet afhænger i høj grad af teamets størrelse:
- Shopifys Basic-abonnement kommer med én Shopify-kontobruger.
- Shopify Standard-abonnementer inkluderer fem ekstra medarbejderkonti (69 euro pr. måned).
- Shopify Advanced giver 15 ekstra medarbejderkonti (289 euro pr. måned).
- Webshops med høj ordrevolumen kan opgradere til Shopify Plus med ubegrænsede medarbejderkonti og B2B-funktioner (2.300 USD pr. måned).
Har jeg brug for erfaring med programmering for at lave en Shopify-hjemmeside?
Nej, du behøver ikke have kendskab til programmering for at lave en Shopify-hjemmeside og begynde at sælge i din egen webshop. Shopifys temaeditor med træk og slip-funktionen gør det nemt at tilpasse din webshop uden programmering.
Hvordan hyrer jeg en designer til at opbygge en Shopify-hjemmeside?
Der findes mange webdesignere, der er specialiseret i at opbygge Shopify-sider. Du kan finde dem i Shopify Partners Marketplace og vælge en partner, der passer til dit budget og dine mål.


